Heksehammeren

Blurb

Malleus Maleficarum, eller Heksehammeren, var den mest kendte «instruktionsbog» i hekserisager. Bogen giver retningslinjer for, hvordan myndighederne skulle opspore, afsløre, efterforske og retsforfølge trolddom og heksekriminalitet, noget som blev betragtet som en særdeles alvorlig forbrydelse i 1400 – 1600-tallet. Bogen blev trykt i flere oplag, og for hver oplag blev bogen anerkendt i flere kredse, og hekseprocesserne blusede op igen efter en noget mere stille periode. Under den foregående stille periode havde en række af domstole ikke været i kontakt med hekseprocesser i lang tid. Man havde altså ingen stærk levende institutionelle hukommelse i retssystemet, og fandt behov for at orientere sig blandt andet, igennem hvad der måtte komme af udgivelser om emnet. Heksehammeren blev derefter i en periode brugt i udstrakt grad, rigtignok fortrinsvis af den verdslige magt, men bogen blev fordømt af den katolske kirke i 1490 og blev ignoreret af inkvisitionen
I et par årtier havde bogen en meget stor indvirkning på de civile domstole på grund af manglende erfaring med sådanne processer i den seneste tid begyndte at forholde sig til dens anvisninger.